Kognitiv terapi

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv terapi er det man kalder en paraplyterapi, dvs. den rummer mange forskellige underkategorier. Men normalt mener man den traditionelle 2. bølge terapi, når man taler om kognitiv adfærdsterapi. Den traditionelle kognitive terapi blev startet af Aaron Bech og udsprang af hans erfaring i sin kliniske praksis. Han var utilfreds med den psykoanalytiske terapi, som han fandt ikke hjalp depressive patienter. Tværtimod fik de det dårligere. Bech opdagede, at det som gjorde hans patienter dårlige, var at de var plaget af negative tanker, især om sig selv. Det fik ham til at udvikle en terapiform hvor man arbejder med at ændre de forvrængede negative tanker, hvilket viste sig at være meget effektivt. Senere blev kognitiv terapi lagt sammen med adfærdsterapien og den såkaldte kognitive adfærdsterapi så dagens lys. Den skulle gå hen at blive en af de bedste terapiformer for næsten alle psykiske lidelser.

Kognitiv adfærdsterapi er stadig en fornuftig og relevant behandlingsmetode. Det er den fordi den:

  • I utallige videnskabelige studier har vist sig at være en meget gavnlig og effektiv terapiform for virkelig mange forskellige mentale helbredsproblemer
  • Er en korttidsterapi – et gennemsnitligt forløb er på 8 sessioner
  • Er logisk og nem for dig som klient at gå til

Tag kontakt i dag, og hør nærmere om hvordan hvordan kognitiv terapi kan hjælpe dig.

Negative automatiske tanker

Vi kender alle sammen til negative tanker. Når vi får dem, sætter de en følelsesmæssig reaktion i gang, hvis vi tænker på nogen vi synes kører dårligt i trafikken, bliver vi måske vrede, hvis vi tænker på nogen vi elsker som ikke er her længere, bliver vi kede af det og hvis vi tænker på en tale vi skal holde til en rund fødselsdag bliver vi nervøse. Negative tanker og følelser er en naturlig del af livet. Kognitiv terapi forklarer udviklingen af psykisk lidelse med, at det er fordi vi – ofte grundet tidligere oplevelser i livet – får forvrængede negative automatiske tanker i situationer, hvor der ikke er grund til at tænke som vi gør. Det er til dels normalt – de fleste kender sikkert til at blive vrede på nogen uden god grund, f.eks. ens kæreste, for senere at finde ud af at det hele var en misforståelse. På den måde er vores tænkning ofte forvrænget. Men når vi udvikler psykisk lidelse sker det fordi forvrængningen ikke bliver korrigeret, hvilket ofte skyldes uhensigtsmæssige antagelser, leveregler og strategier.

Uhensigtsmæssige antagelser, leveregler og strategier

Gennem tidligere erfaringer i livet, samt genetisk tilbøjelighed, har vi udviklet forskellige måder at forstå os selv, andre og verden på. Disse antagelser, eller overbevisninger, kan f.eks. handle om ikke at være god nok, hvilket vil give problemer i præstationssituationer, eller at andre er kritiske og fordømmende, som typisk vil føre til frygt for at blive ekskluderer eller afvist af andre. Når vi er i situationer hvor disse antagelser vækkes, får vi det psykisk dårligt, bliver kede af det eller angste. Disse følelser er ubehagelige og derfor udvikler man nemt leveregler og strategier for at undgå situationer som giver anledning til de følelsesmæssige reaktioner. Det kan være man har en perfektionistisk leveregel om altid at skulle præstere perfekt i sociale situationer, hvilket vil give en problemer, hver gang man er i en kontekst hvor man ikke kan overskue alle udfald og følgeligt ikke kan sikre sig perfekt performance. Strategier man ville udvikle, kunne være at forberede sig på hvad man vil sige i sociale situationer, eller – meget almindeligt – undgåelse af det som vækker angst.

Fobisk angst

En fobisk angstreaktion opstår når vi udsættes for en stimuli, som vi tidligere har haft en stærk angstprovokerende oplevelse med. Det kunne f.eks. være at man som skolebarn har haft en uheldig oplevelse med en blodprøvetagning, og efterfølgende udviklede blodfobi. Eller man blev mobbet eller latterliggjort af sine klassekammerater, og derfor reagerer man nu med stærk angst i sociale situationer med mennesker man ikke på forhånd er tryg ved. Forklaringen på hvorfor vi udvikler fobiske reaktioner er, at hjernen husker hvordan vi har haft det følelsesmæssigt i forskellige situationer, og når vi så er i en situation der minder om, vækkes den samme følelse til live. Det er smart, da det hjælper os med at navigere i verden og blandt andre mennesker. Vi lærer at reagere med angst når vi ser skolens bølle, og denne angst, giver os lyst til at undgå ham og dermed reduceres risikoen for at blive overfaldet. Men hjernen er også god til at generalisere, dvs. bruge dine tidligere erfaringer til at skabe forventninger i helt nye situationer. Når du får en fobisk angstlidelse, som f.eks. socialfobi, har din hjerne overgeneraliseret tidligere ubehagelige erfaringer med andre, til at gælde alle fremtidige situationer, med mennesker der ikke på forhånd er trygge.

Ud over de negative automatiske tanker, er fobiske angstreaktioner altså også en vigtig faktor i udviklingen og vedligeholdelse af visse psykiske lidelser.

Kognitiv terapi mod psykisk lidelse

Når vi arbejder med kognitiv terapi, søger vi at ændre negative tanker og adfærd. Derigennem bliver det muligt at bekæmpe den psykiske lidelse, og skabe rammerne for et bedre liv. Kognitiv terapi er stadig en virkelig god terapiform, særligt når det gælder angstlidelser som panikangst, agorafobi, socialfobi enkeltfobier. Der er et utal af forskellige metoder og redskaber at arbejde med, som gør kognitiv terapi til den mest alsidige af alle psykoterapierne. De vigtigste er tankejournaler, som er redskaber til at udfordre sine negative automatiske tanker, adfærdseksperimenter som går ud på at undersøge hvor godt ens negative forestillinger passer med virkeligheden og eksponering, hvor du lærer hjernen at slukke for angstreaktionerne ved gradvist at blive udsat for det som giver angstresponsen.

Der er dog sket meget de sidste 20 år og metakognitiv terapi blev udviklet af den daværende kognitive psykologiprofessor Adrian Wells. Derfor bruger Christopher metakognitiv terapi når problemet bedre kan angribes ad den vej, da det typisk er markant mere effektivt. Det gælder alle lidelser hvor overtænkning er et problem, f.eks. generaliseret angst, depression og mange former for OCD.

Kognitiv psykolog i København

Christopher har mere end 12 års erfaring med kognitiv adfærdsterapi og hjulpet flere tusinde mennesker af med psykisk lidelse. Hans lange erfaring fra både privat praksis og psykiatrien betyder, han kan tilpasse behandlingen til dine behov, hvad end de handler om hjælp til øget trivsel i en travl og hektisk hverdag, eller decideret professionel behandling af psykisk sygdom. Ved første samtale vil din problematik blive afdækket og, afhængig af hvad du søger hjælp til, vil enten kognitiv eller metakognitiv terapi blive valgt som behandlingsmetode.

Kontakt Christopher i dag

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at starte et forløb hos Christopher, kan du tage kontakt her. Du kan forvente svar senest næstkommende hverdag.

Skriv lidt om hvad du har af spørgsmål eller ønsker. Hvis du ønsker telefonisk kontakt, så skriv endelig det og dit nr.