Behandling af agorafobi i København K
Selv den mest begrænsende agorafobi kan overvindes med den rette hjælp og støtte. Frygten for åbne pladser, store menneskemængder, eller at forlade hjemmet kan føles overvældende og gribe ind i din hverdag, men det behøver ikke at være sådan. Hos os tilbyder vi professionel og skræddersyet hjælp, så du kan tage kontrollen over din angst og genvinde din frihed.
Vi anvender veldokumenterede metoder som metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi til at hjælpe dig med at forstå og håndtere de tanker og følelser, der fastholder din agorafobi. Gennem terapien lærer du at bryde de begrænsninger, angsten skaber, og opbygge modet til at bevæge dig frit i din hverdag.
Lad ikke agorafobien styre dit liv – tag det første skridt i dag, og begynd rejsen mod en hverdag uden angstens barrierer. Vi er her for at støtte dig hele vejen.
Agorafobi er defineret som en frygt for at befinde sig steder såsom offentlige transportmidler, åbne pladser eller steder med mange mennesker. Fobien opstår typisk i situationer, hvor personen er bange for at opleve et panikanfald, besvime, kaste op eller en anden ubehagelig hændelse – især når de er et sted, hvor de ikke nemt kan slippe væk.
Agorafobi kan føre til en betydelig begrænsning i ens liv og aktiviteter og skabe en følelse af isolation og afmagt. Metakognitiv terapi er en effektiv metode til at hjælpe dig med at overvinde agorafobi og tage kontrol over dine tanker og følelser i udfordrende situationer. Ved at søge hjælp fra en erfaren psykolog, der har stor ekspertise inden for metakognitiv terapi og arbejdet med klienter, der lider af agorafobi, kan du lære at håndtere din angst og opnå større selvtillid og frihed i dit daglige liv.
Agorafobi: Kan du genkende disse symptomer?
Symptomer på agorafobi
Agorafobi er ofte domineret af en overvældende andel af psykiske symptomer:

Intens frygt eller angst

Frygt for at miste kontrol eller gøre noget pinligt

Frygt for at have panikanfald i offentligheden – fx i offentlig transport

Frygt for at være fanget eller ikke kunne flygte

Følelse af hjælpeløshed eller fortvivlelse

Angst for åbne pladser eller områder
De psykiske symptomer udløser ofte (i specifikke situationer) en række fysiske symptomer:

Svimmelhed eller svaghed

Hjertebanken eller hurtig puls

Åndenød eller kvælningsfornemmelser

Svedeture eller kulderystelser

Kvalme eller maveproblemer

Brystsmerter eller ubehag

Følelse af varme eller kulde

Tremor eller rysten

Vandladnings- eller afføringstrang
Disse fysiske symptomer kan forværre følelsen af angst og frygt for at blive dømt af andre, hvilket skaber en ond cirkel af bekymring og undgåelse. Dette kan føre til adfærdsmæssige symptomer:
Undgåelsesadfærd i forskellige former. For eksempel:

Undgåelse af at forlade hjemmet eller kun forlade hjemmet med en ledsager

Undgåelse af offentlige rum, eksempelvis:
Indkøbscentre
Biografer
Offentlige transportmidler

Undgåelse af at være alene i offentligheden eller være alene på isolerede steder
Frygt for at være langt hjemmefra
Udføre ritualer eller sikkerhedsadfærd, eksempelvis:

Medbringe vand og mad

Medbringe mobil

Medbringe pose

Medbringe beroligende medicin

Stå tæt ved en udgang
Hyppige toiletbesøg
Hvad kan vi gøre for dig?
Du kan:

Lære at stoppe dine bekymringer

Lære at skifte fokus fra de ting, der udløser dine tvangstanker

Få mere mental kontrol

Få mere overskud og selvtillid

Leve et liv, hvor du ikke er kontrolleret af din angst
Hvad er en fobi?
En fobi er en type angstlidelse, der er kendetegnet ved en intens frygt for en specifik genstand, situation eller aktivitet, som f.eks. højder, edderkopper eller at tale foran en forsamling. Det særlige ved en fobi er, at angsten altid er rettet mod en klart identificerbar årsag, og personen forsøger ofte aktivt at undgå det frygtede for at undslippe ubehaget. Fobier adskiller sig fra andre angstlidelser, som f.eks. generaliseret angstlidelse (GAD) eller panikangst, ved at være meget afgrænsede. Mens fobier udløses af en specifik stimulus og ofte kun medfører symptomer i konfrontation med denne, er andre angstlidelser mere diffuse og kan være konstant til stede, uden at der nødvendigvis er en åbenlys udløser. Behandlingen af fobier kan derfor være mere målrettet, som eksponeringsterapi, hvorimod mere omfattende angstlidelser ofte kræver en bredere tilgang med metakognitiv terapi.
Hvad er agorafobi?
Agorafobi er en angstlidelse, der er defineret ved frygt for at være bestemte steder. Det kan eksempelvis være steder, hvor man har svært ved at slippe væk, blive mast inde i menneskemængder eller steder med store åbne områder. Det kan være så slemt, at man ikke kan forlade hjemmet. Personen med agorafobi vil være bange for at få et angstanfald, typisk i steder uden for hjemmet. Man bliver altså bekymret for at komme ud for en situation, som kan udløse ens angst – også kaldet forventningsangst. Hvis vi for eksempel antager, at en person har haft en ubehagelig oplevelse på en bustur, så kan denne oplevelse sætte sig i hukommelsen. Angsten kan vise sig på den næste bustur eller sprede sig og blive videreført til flere transportmidler eller steder med lidt plads. Denne angst starter ofte med et panisk anfald. Angsten forekommer ofte fordi selve angstanfaldet har været yderst ubehageligt – men også fordi det føltes pinligt at få et ukontrolleret angstanfald i offentligheden. En tidligere klient beskriver oplevelsen af sin agorafobi således:
“Jeg får virkelig ondt i maven, bare ved tanken om at skulle gå i supermarkedet i dag. Hver gang jeg forestiller mig at stå i køen, føles det som om luften bliver tykkere, og jeg har svært ved at trække vejret.”
Det er forskelligt fra person til person præcis, hvordan angstanfaldet føles. Symptomer på agorafobi kan variere ift hvem man snakker med, og kan udspille sig forskelligt i forhold til, hvor man er i livet. Nogle perioder kan være sværere end andre – men under alle omstændigheder, er det en meget invaliderende angstlidelse, der kan være med til at forhindre en person i at deltage i dagligdags aktiviteter og forårsager betydelig stress og bekymring. Uden behandling kan agorafobi blive et kronisk problem, der forværres over tid og fører til en yderligere reduktion i livskvalitet og psykisk velbefindende.
Ubehandlet angst kan derudover føre til en række andre psykiske problemer. Det ses ofte, at personer med angst anvender metoder som alkohol, medicin eller andre midler for at dulme deres angst. Det er yderst effektivt for mange og kan derfor gå hen og blive en afhængighed – hvilket skaber et endnu større problem. Derudover ses det ofte, at mennesker med angst har en øget risiko for at få depression eller andre psykiske lidelser på et tidspunkt i deres liv. Det er derfor vigtigt at søge rettidig hjælp, hvis du kan se dig selv i de ovenstående beskrivelser.
Behandling af agorafobi: Hvordan kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe med at håndtere agorafobi
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en internationalt anerkendt og meget udbredt form for psykoterapi. Det er en form for psykoterapi, der fokuserer på at identificere og ændre uhensigtsmæssige tanker og adfærdsmønstre, som kan bidrage til psykiske lidelser eller følelsesmæssige problemer. Lider du af agorafobi, vil du lære hvordan du kan gå til de stærke angstreaktioner på en måde så din hjerne vænner sig til de angstprovokerende situationer, og til sidst holder op med at reagere med angst. Vi vil i behandlingsforløbet udforske tankemønstre og adfærd, der opretholder problemet, og derefter arbejde på at ændre dem gennem forskellige teknikker såsom kognitiv omstrukturering og adfærdseksperimenter. Målet er at opnå en mere realistisk tankegang og hensigtsmæssig håndtering af kropslige fornemmelser. Dette fører i de fleste tilfælde til en betydelig reduktion af symptomer, som nogle gange fører til, at lidelsen helt forsvinder.
Vi anvender kognitiv adfærdsterapi ved agorafobi i klinikken, da denne behandling har den suverænt bedst dokumenterede effekt på agorafobi.
Vil du vide mere om kognitiv adfærdsterapi? Så kan du enten læse mere om det på vores hjemmeside, eller kontakte klinikken direkte:
Metakognitiv Terapi i behandling af agorafobi og andre angstlidelser
Selvom kognitiv adfærdsterapi (CBT) er den bedst undersøgte terapiform i forbindelse med agorafobi, har vi i klinikken gode erfaringer med at supplere med metakognitiv terapi (MCT) ved denne type angst. Hvor kognitiv adfærdsterapi giver mulighed for at identificere og ændre selve indholdet af negative og dysfunktionelle tanker – giver metakognitiv mulighed for at ændre hvordan man tænker om sine tanker. Man ville her have mulighed for, at ændre den måde man forholder sig til sine tanker på og arbejde med at identificere og stoppe de negative tankemønstre og overbevisninger, der bidrager til agorafobi. Disse tankemønstre kan eksempelvis indbefatte en frygt for at blive dømt socialt og negative forventninger til ens evner til at håndtere angsten. Ved at lære at flytte sin opmærksomhed og ændre sine reaktioner på sin angst, vil man kunne tage kontrol over sine bekymringer. Dette vil føre til kraftig reduktion af ens bekymringer og reducere intensiteten af ens agorafobi. Det vil skabe en større mental kontrol og give en følelse af frihed og selvtillid i hverdagen.
Den grundlæggende forskel på metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi
I metakognitiv terapi ligger fokus mere på at ændre den måde, man forholder sig til sine tanker på, mens i kognitiv adfærdsterapi er fokus mere på selve indholdet af tankerne. Begge tilgange kan være effektive afhængigt af den enkelte persons behov. Valg af specifik terapiform i behandlingsforløbet kommer derfor til at blive skræddersyet til den enkelte klients behov.
Vil du høre mere om de forskellige terapiformer? Så kan du enten læse mere om det på vores hjemmeside eller kontakte klinikken direkte:
Hvad kan vi tilbyde dig, der har agorafobi?
Fremagende
Posted on marin SinclairTrustindex verifies that the original source of the review is Google. Genuinely been so helpful and has made a big difference in how I can live my life. Highly recommend!Posted on Mathias StenskTrustindex verifies that the original source of the review is Google. Christopher er super cool, og han kan hjælpe dig på rette vej, til at få kontrol over din hverdag og dit sind! Kan klart anbefales!Posted on Anne EriksenTrustindex verifies that the original source of the review is Google. Meget stor anbefaling herfra. En praktisk tilgang, som var kærkommen sammenlignet med tidligere forløb hos andre, og som har givet en stor ændring, på kort tid.Posted on Emil TrantoTrustindex verifies that the original source of the review is Google. Jeg har lige afsluttet mit forløb hos Christoffer. Troede det var helt umuligt med OCD og er nu et helt andet sted i mit liv. Kan varmt anbefales her fra. Tak for det hele :-)Posted on Mikkel NymarkTrustindex verifies that the original source of the review is Google. Virkelig god vejledning og praktisk tilgang.. varm anbefaling herfra.Posted on Peter AnglovTrustindex verifies that the original source of the review is Google. Hvis jeg for 25 år siden havde vidst, hvad jeg ved i dag, havde mit liv været et andet.
Hvad kan du forvente af behandling i terapiforløbet?
Praktisk information
Vil du høre mere om, hvad du kan forvente i et behandlingsforløb for agorafobi? Så kan du kontakte Christopher Smith direkte på hans tlf 3179 8132 eller via hjemmesiden. Du kan forvente et svar senest i næstkommende hverdag.
Christophers praksis er beliggende i København K, og han tilbyder fleksible åbningstider for at imødekomme klientens behov. For at booke en konsultation med Christopher, kan du enten ringe til ham direkte på telefonnummeret angivet på hjemmesiden eller udfylde kontaktformularen for at blive kontaktet. Online-booking er også tilgængelig, så du kan finde en tid, der passer dig bedst. For mere praktisk information, kan du klikke her.
Vil du i gang med et nyt kapitel?
Det kan virke uoverskueligt at tage det første skridt mod et liv uden angst. Man kan være påvirket af forskellige aspekter af livet, som gør at det kan virke som et umuligt scenarie at have et sundt mentalt velvære. Det er helt forståeligt. Hos Christopher Smith Psykologpraksis tager vi dig i hånden og fører dig roligt og sikkert ind i din bedringsproces. Vi tilbyder et omsorgsfuldt og professionelt behandlingsforløb, med en erfaren psykolog i spidsen. Ved at tage det første skridt og søge hjælp, kan du begynde et nyt kapitel af dit liv.

